Bliv fri for ledninger med lyskæder med solceller

Bliv fri for ledninger med lyskæder med solceller

January 2, 2018

Lyskæder er populært tilbehør i mange haver – både herhjemme og sydpå. Det skaber en varm og hyggelig stemning i uderummene, og det er et enkelt skridt mod en stemningsfuld og varm have. Sæsonen for lyskæder kan overordnet inddeles i tre: julen, særlige begivenheder og sommeren. 

I julen bruges lyskæderne til at skabe julestemning på husets facade eller på havens juletræ. Til særlige begivenheder er lyskæderne stemningsskabende, fx til havefesten eller brylluppet. Sidst men ikke mindst er der sommeren, og her er det populært med fine lyskæder på terrassen, der hænger hele sommeren. Særligt sidstnævnt kræver lyskæder af høj kvalitet.

Undgå at trække ledninger med solcellepaneler

Er du træt af de mange ledninger, der skal trækkes og samles i nærmeste stikkontakt, så kan du med fordel investere i lyskæder med solcellepaneler. Og de manglende ledninger er ikke den eneste fordel. Vælger du den rigtige solcellelyskæde, så sparer du penge på strøm, slår et lille slag for miljøet og undgår faren ved elektriske stød; uden at gå på kompromis med stemningen og lyskædens smukke, varme lys.

Kigger vi først på prisen, så viser udregninger, at en traditionel lyskæde med stik koster mellem 40-160 kr. at have tændt hver dag i julen. Disse penge skal du naturligvis ikke hoste op med, hvis du bruger lyskæder med solceller.

Tager vi dernæst et kig på miljøet, så viser undersøgelser, at vi udleder ekstra meget CO2 i december på grund af vores mange lyskæder. Vil du slå et lille slag for miljøet, så kan du med fordel udskifte den almindelige lyskæde med én, der har solceller.

Og så er der de elektriske stød, som du helt undgår, når din lyskæde lades op ved hjælp af solceller. Det samme gælder brandfare.

Virker solcellelyskæder optimalt?

Tidligere har der været en del dårlige lyskæder på markedet, som ikke blev ladet ordentligt op af solen. Det gælder til dels stadig, men hvis du er opmærksom, så kan du finde gode lyskæder af rigtig høj kvalitet.

Det, du skal være opmærksom på, er følgende:

– Størrelsen på solcellepanelet. Det skal gerne være så stort som muligt, så der er mest mulig flade til at fange lyset.

– Længden på kæden. De korte lyskæder klarer sig bedre end de lange, fordi størrelsen på panelerne matcher de små kæder bedst.

– Ekstrafunktioner. Hvis du har behov for det, så undersøg muligheden for at lyskæden kan indstilles på eksempelvis en sparefunktion. Samtidig er der nogle lyskæder, der kan oplades med USB, hvis du ønsker at bruge dem inden for.